En tur fra Kalkgaarden ned til broen, gennem Hestetang og tilbage gennem Hulvejen.

Af Jesper Jacobsen

Kalkgaarden ligger midt i Farum Naturparkmellem Farum og Slangerup. 

Det er et område på 100 kvadratkilometer med en rig mangfoldighed af geologiske og botaniske fænomener.

De ejendommeligheder der er ved det danske landskab, som man ser det rundt om i landet, kan man få demonstreret her.

Danmarks overgrund

Danmarks overgrund består af en jævnt bølget flade – en moræneflade – med dale der er skåret ud i flader. Moræne er alt det materiale som gletcheren har aflejret. For 15-20.000 år siden smeltede den to kilometer tykke indlandsis – bræen – der lå over landet. Bræen var skudt ned fra Norge og Sverige og var i stadig bevægelse og glattede underlaget. Indlandsisen indeholdt store sten, små sten, grus, sand og ler. Det blev aflejret da isen smeltede.

Tunneldale

Dalene er opstået af smeltevandsfloder der samlede sig i bunden af gletcheren der strømmede ud mod isranden. Der var sprækker i isen og der hvor tunnelrøret for smeltevandet gik oppe i isen, kunne vandet ikke lave en dal. Der hvor tunnelrøret gik i bunden af isen, lavede smeltevandet dybe, langstrakte huller i tunneldalen og de blev fyldt med vand der dannede langsøer.

Formationen ved Kalkgaarden

Danmarks undergrund

30 meter under dalbunden har vi Danmarks undergrund. Det er et kalklag som er 1 kilometer tykt og som blev dannet i kridttidens hav for 70 – 135 mio. år siden. Der er næsten ingen aflejringer fra før sidste istid.

Geologien

Vor viden om geologien stammer fra de mange sten vi finder overalt på markerne. Man vil bemærke at der er mange skovgærder af sten i området. Der er ledeblokke og moræneblokke - dvs. vandreblokke - der er store sten fra de svenske og norske fjelde. Den største sten i Farum Naturpark er Myrestenen i Ganløse Eget mellem Ganløse og Lynge. Myrestenen består af gnejs fra skandinavisk grundfjeld. Den er 2½ meter høj og dækker 16 kvadratmeter og vejer 60 ton. Der er skåltegl fra bronzealderen i stenen. Den største vandreblok i Danmark er Damestenen ved Hesselager på Fyn. Den vejer 1000 ton.

Der er også flintesten. De er pløjet op af undergrunden hvor de har siddet i kridtet eller kalksten sådan som man kan se det på Stevns Klint. Kalkgaarden har en stor kugleflint.

Kulturen

Der har boet mennesker her siden isbræens rand gik her. Samlere, jægere og fiskere har færdes langs Mølleåen. Der er fundet lysterspids af hjortetak i mosen nedenfor Kalkgaarden. Den stammer fra maglemosetiden 7-8.000 år fvt. Der er fundet adskillige bopladser og flinteredskaber i området, og der er runddysser og langdysser. I stenalderen 4.000 år fvt. har bønder dyrket korn her og i Bronzealderen i 1.500 – 500 fvt. har de holdt husdyr. Der har også været folk her i jernalderen, jfr. Hulvejen henne på marken, der er en oldtidsvej.

Bynavne

Bynavnene på egnen fortæller om hvornår de opstod. Navne der ender på –løse, -um og –inge er over 1.000 år gamle. De fandtes med sikkerhed før år 800 f.eks. Værløse, Ganløse, Uggerløse, Farum, Søsum og Lynge. Landsbyer der ender på –rup og –trup er noget yngre. De er fra 1.100-tallet da man efter Vikingetiden skaffede plads til befolkningsforøgelsen, ved at bryde ny jord og opdyrke ødemarken. Det er byer der ender på –torp.

Eksempler på byer i nærheden:

Ganløse: -løse betyder græsgange. Ganløse stammer fra jernalderen.

Ganløse Eget: Et overdrev med ege.

Farum er opstået oven på en jernalderlandsby. Farum er = Far= vadestederne. Farum kan også betyde: Stedet man rejser forbi, d.v.s inden man fik broer i Vikingetiden. Byer som Vassingerød og Bregnerød. –rød betyder rydning. De stammer fra Vikingetiden der blev indvarslet med angrebet på Lindisfarne i år 793.

Bastrup med Bastrup Tårn ved Bastrup Sø er fra 1100-tallet.

Farum Naturpark

Farum Naturpark begyndte at blive oprettet i 1942 som en sammenhængende naturpark mellem Farum og Slangerup. Selve Mølleådalen er fredet, og de omgivende arealer er også fredet mange steder.

Hestetangdalen blev i 1984 af Skov- og Naturstyrelsen udpeget som et område af national geologisk interesse. Det betyder, at de geologiske landskabsformer skal bevares og friholdes for tilslørende bevoksning. Der er adgang for publikum overalt, og der er parkeringspladser som kan være udgangspunkt for vandreture.

Stednavne

Gedevase = gedevad. Vase eller vasse = dæmning af grenris, dvs. vadested eller vandhul. Giede (gede, gedde) altså: gedevad.

Hesselkilde (Kilde)

Ganløse Orned = old-ore –oure-ouren = overdrev hvor dyrene gik.

Hestetang

De ældste vandmøller i Danmark stammer fra 1.000 – 1.400-tallet. Møllerne i Hestetangdalen kan dateres til 1300-tallet efter fund af kakler og mursten.

Hestetrang = trang = snæver dal eller gård.

I 1690’erne havde en vis Terkel Jensen Hestetang Mølle. Han havde en græsningsskov og den ændrede navn fra Hestetang Skov til Terkel Skov.

I 1682 var der to møllehjul med en diameter på 160 cm. De kunne køre 4 timer om dagen på det vand der var i Mølledammen.

Hestetang Mølle blev nedlagt i 1886. Den begrænsede vandmængde kunne ikke konkurrere med vindmøllerne.

I 1799 blev der oprettet en vindmølle i Nymølle som afløser for vandmøllen.

Nede i Hestetang bruser åen som en bjergbæk, og her lever vandstæren om vinteren med sin undervandssvømning.  I forsommeren er der gøge og nattergale. Hestetangshuse er blevet et rigmandskvarter efter det oprindeligt var huse for landarbejdere. Der er en del spejderhytter og feriekolonier herude.

Skovgård nævnes i 1810 som bolig for en Hr. Borregaard, der grundlagde Nymølle. Skovgaard blev plantet til som skov i 1960’erne efter den havde været frugtplantage.

Kalkgaarden

Navnet Kalkgaarden stammer fra at der i århundreder er blevet gravet kalk. Skrænterne omkring er tydeligt mærket af kalkudvindningen, f.eks. ved Nymølle hvor man har en af landets største grusgrave hvor der nu er drive-in-bio og put & take-fiskedam.

Man holdt op med at grave kalk fordi man ikke kunne konkurrere med Fakse Kalk. Terkel Skov Kalkværk lukkede i 1869.

Mange bygninger i København f.eks. Christiansborg, er bygget af kalk her fra området.

Gården

Kalkgaarden er bygget i 1885 af Peter Wethje, som havde Hestetrang. Nogle af stenene stammer fra den gamle Kalkgårds Mølle. Villaen – den firkantede hovedbygning – blev opført i 1911, af en redaktør for Roskilde Tidende.

Gården blev købt i 1913 af Marius Jacobsen. Der blev oprettet traktørsted i 1927 og blev drevet i oprindelige stil indtil 1998.

Under 2. Verdenskrig blev der skåret tørv i mosen. Der blev også dyrket tobak i Sortemosen under krigen.

Lars Swane (1913 – 2002) boede i 1930’erne på Kalkgaarden som skovfogedelev, og fra 1949-1957 boede han til leje på Kalkgaarden. Han ombyggede vognporten til beboelse.